HK.dk logo

Din store elevguide

Til dig, der går på en erhvervsuddannelse – er elev i en virksomhed, i skolepraktik eller i gang med EUD Business eller EUX Business. Find svar på dine spørgsmål her.

Når du er ny

Som ny elev er der et par ting, du skal få i orden med det samme. Din arbejdsplads hjælper dig, og det gør vi også.

Uddannelsesaftale

Som elev skal du have en uddannelsesaftale, inden du begynder i virksomheden. Uddannelsesaftalen svarer til en ansættelseskontrakt, som gælder for den tid, du er elev i virksomheden. Typisk 2 år.
Når du har overstået din prøvetid, kan uddannelsesaftalen i princippet ikke opsiges eller ændres.
Kun i de tilfælde, hvor enten du eller din arbejdsgiver ikke overholder aftalen, eller hvor I er enige, kan den opsiges. Kontakt altid HK, uanset om du selv gerne vil opsige din uddannelsesaftale, eller om det er din arbejdsgiver, der ønsker at ophæve den! Ring 70 11 45 45.

Ring til HK på 7011 4545, hvis du vil ophæve din uddannelsesaftale

Læs mere om uddannelsesaftalen

Prøvetid

De første 3 måneder, hvor du og din arbejdsgiver kan se hinanden an, hedder prøvetiden. Her kan både du og din arbejdsgiver opsige uddannelsesaftalen uden varsel og uden begrundelse. Hvis du er på skole eller er syg mere end 1 måned inden for de 3 måneder, forlænges prøvetiden tilsvarende. Når din prøvetid er overstået, kan du som hovedregel ikke opsiges.

Studiestart

Læs mere

Uddannelses- eller praktikplan

Når du begynder som elev i virksomheden, skal du have en uddannelsesplan eller praktikplan. Planen giver dig et overblik over, hvad du skal lære, om du skal være i flere afdelinger i løbet af din praktiktid, hvem der er ansvarlig for din oplæring og andre praktiske oplysninger.

Læs mere

Nogle at tale med

Du har mange gode folk at tale med undervejs, så du kan få det bedste ud af din elevtid – og få hjælp, hvis du har brug for det.

Evalueringssamtaler og elevsamtaler

I løbet af din praktikperiode har du ret til minimum tre evalueringssamtaler. Evalueringssamtalerne skal blandt andet handle om, hvorvidt du lærer det, du skal, og om du trives på arbejdspladsen. Du kan bruge evalueringssamtalerne til at komme med idéer til din praktikplan fremover.

Læs mere

Elevansvarlig

Din elevansvarlige (eller oplæringsansvarlige eller elevvejleder) guider dig gennem uddannelsestiden. Din elevansvarlige står for din oplæring – og kan være den samme gennem hele din uddannelse eller skifte, hvis du ændrer afdeling eller område i løbet af din uddannelse. I udfylder din uddannelsesplan sammen, og du kan også altid spørge om et godt råd. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Læs mere

Fagprøve

I løbet af det sidste halve år af din uddannelse skal du skrive en fagprøve. Fagprøven samler hele dit uddannelsesforløb og kobler den teoretiske og praktiske del sammen. Den gennemføres i samarbejde med dit praktiksted og skolen. Husk, at HK gerne hjælper dig med et gratis kursus, hvor du kan blive bedre til at skrive din fagprøve.

Tillidsrepræsentanter

En tillidsrepræsentant er en af dine kolleger, som er valgt til at repræsentere jer over for ledelsen. Tillidsrepræsentanten har mange opgaver. Fx at forhandle aftaler med ledelsen og støtte dig og dine kolleger. Så tag en snak med din tillidsrepræsentant, når du er ny elev. Han eller hun kan hjælpe dig med spørgsmål om dine rettigheder som elev og om fagforening.
Det er dog ikke alle steder, hvor der er en tillidsrepræsentant. Du kan logge ind på mithk.dk og se, om der er en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du altid ringe til din lokale HK-afdeling på 70 11 45 45.

Log din profil på MitHK

Fra 9 til 17?

På mange måder er din elevplads ligesom et helt almindeligt job. Få tjek på, hvilke regler og muligheder der også gælder for dig.

Arbejdstid

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer. Hvordan arbejdstiden er placeret, afhænger af den overenskomst, der gælder for din uddannelsesaftale. Fx inden for butiksområdet arbejder man efter vagtplaner, hvor den daglige arbejdstid kan variere. Inden for andre områder ligger den daglige arbejdstid fast.

I din uddannelsesaftale skal der stå, hvilken overenskomst der gælder for dig.

Studierelevant job

Overarbejde

Du kan bedt om at arbejde over, hvis der er travlt i virksomheden. Når du er elev, gælder der nogle andre regler for overarbejde end for dine uddannede kolleger. Du må fx ikke have fast overarbejde, og overarbejdet skal som udgangspunkt være relevant for din uddannelse.
Er du elev i staten, må du dog ikke have overarbejde.

Læs mere

Fri, ferie og fravær

Elever holder selvfølgelig også ferie, bliver syge og går på barsel. Kender du reglerne for dig? De fleste afhænger af din overenskomst.

Ferie

Ferieloven giver dig ret til at holde 25 dages ferie hver år. Men hvornår du har ret til at få løn under ferien, afhænger af det tidspunkt, du er startet i virksomheden. Derudover har du ret til den 6. ferieuge, som er 5 ekstra feriefridage, du får gennem din overenskomst.

Læs mere

Sygdom

Du har ret til fuld løn under sygdom. Hvis du bliver syg i en skoleperiode, skal du huske at melde dig syg til både skolen og din elevplads.


Læs mere

Helligdage

De fleste overenskomster sikrer, at du har ret til at holde fri med løn på helligdage, der falder på en hverdag. Dagene, som kaldes søgnehelligdage, tæller fx skærtorsdag, langfredag og Kr. himmelfartsdag. De dage falder altid på en hverdag, mens fx helligdagene omkring jul og nytår flytter sig fra år til år.
Er du butikselev, er reglerne anderledes, fordi mange butikker holder åbent på søgnehelligdage. Skal du arbejde på en søgnedag, så skal du have fri på et andet tidspunkt.

Læs mere

Barsel

Er der en lille på vej? Barsel er lovligt fravær, og ifølge overenskomsten har du som elev ret til barselsorlov med løn. Det er dog altid en god idé at tage en snak med HK om dine muligheder.

Spørg HK på 7011 4545

Læs mere

Penge

Som elev får du løn efter nogle særlige satser. Få et overblik over, hvor meget du kan forvente at få – og hvor meget du må tjene ved siden af.

Løn

Din elevløn afhænger af den overenskomst, der er inden for din branche/fagområde – og hvor langt du er i din uddannelse. Find din overenskomst og tjek satsen herunder. Der er tale om minimumssatser, så du kan altid prøve at aftale en højere løn.

Find din overenskomst

Kørepenge

I den overenskomst du er omfattet af, er der regler for dækning af transportudgifter, når du er på skole. Er du i tvivl om, hvad du har ret til, kan du spørge din tillidsrepræsentant, og har du ikke en tillidsrepræsentant kan du ringe til din lokale HK-afdeling på tlf. 70 11 45 45.

Skolebøger

Som elev er du heldigere end mange andre, der er i gang med en uddannelse. Du skal nemlig ikke selv købe bøger til undervisningen, for de skolebøger, som skolen ikke udleverer, skal din arbejdsgiver betale.

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Lukket i dag

Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket

A-KASSE

7010 6789
Lukket i dag

Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Lukket i dag
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket

A-KASSE

7010 6789
Lukket i dag
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk